Med stjernestøv i hjertet
fra den første ild
med fosterfedt i håret
og en lyst til at gå vild
kommer vi til verden
under skrig og skrål
som gnister fra det første store bål

Og fra sit bjerg
kan vi høre ham synge ned
den hvide dværg
på en sang om kærlighed
han lo - hej ho
vi sætter mærker i alle mål
som gnister fra det første store bål

Vi er helt alene
vi er bange vi er små
ramler mod hinanden
tumler rundt på må og få
selvom vi er sandkorn
et fnug, en knappenål
er vi også gnister fra det første store bål

Og fra sit bjerg¦

Og trommerne begynder
en hvirvelvind der slår
de elskende til jorden
under kys og tjavset hår
og når hun hvisker til ham
på dæmpet tungemål
slår det som gnister fra det første store bål

Og fra sit bjerg¦