Jeg husker dig, Yvonne Ingdal
du stjerne fra en frygtløs tid
Min film fra dengang verden
endnu kun var sort og hvid

Jeg var der selv, Yvonne Ingdal
tilstede i dit livs bedrift
du forførte os, fortabte hjerter
midt i historiens sceneskift

Stjerne, lys for mig lidt
det er først nu jeg er klar
jeg har levet hele mit liv
uden at kende dit svar

Godt at du kom forbi
min smukke usynlige ven
der var blevet så mørkt indeni
jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen

Jeg skrev et brev, Yvonne Ingdal
skulle vi mødes, eller hva?
Jeg er sikker på, hvis Gud han findes
så når mit brev frem en dag

Lykke, bliv hos mig lidt
det er først nu jeg er klar
jeg har ventet hele mit liv
på at kende dit svar