Jeg vågner en morgen og med ét står det klart,
snart er det sidste gang, jeg har dig.
Og som et slag mod hjertet véd jeg,
den nye dag bli'r trist og tom uden dig.

En stribe af solskin lyser op i dit hår.
Snart vil du åbne dine øjne.
Jeg tror at du kan høre hvor højt mit hjerte slår.
Nu be'r jeg dig, før du går:

Rør ved mig, så jeg føler at jeg lever.
Tag min hånd og hold mig nær til dig.
Rør ved mig, så jeg føler at jeg lever.
Tag min hånd og hold mig nær til dig.

(Jeg behøver din ømhed
kom, gi' mig varme i dine arme.
Jeg er bestandigt alene
kom og kys mig for sidste gang.)

Et håb om et gensyn, var det bare en drøm
skabt af en strøm af lyse minder.
Jeg bli'r tilbage i en afgrund af dage,
nu be'r jeg dig kun om ét:

Rør ved mig...